Miljøfarligt affald kan gemme sig i helt almindelige dele af boligen, især i ældre huse og lejligheder. De mest typiske stoffer er asbest, PCB, bly og kviksølv, og de skal håndteres særskilt, hvis du renoverer, river ned eller rydder op efter skade.
Byggeåret siger meget, men ikke alt. Materialet og placeringen er ofte det, der afgør, om der er grund til mistanke.
Hvad er miljøfarligt affald i boligen?
Miljøfarligt affald er affald, der kan skade mennesker eller miljø, hvis det bliver brudt op, støver, lækker eller blandes med almindeligt affald. I en bolig gælder det både bygningsmaterialer og mindre ting som batterier, pærer og elektronik.
Det er også grunden til, at mange bliver overraskede. Farligt affald ligner tit helt almindelige byggematerialer. En fuge kan se uskyldig ud. Det samme kan en vinylbelægning, en gammel rude eller en rest maling på en dørkarm.
Mange af stofferne kan ikke vurderes sikkert med øjet alene. Miljøstyrelsen peger på, at flere skadelige stoffer i bygninger kræver prøver og laboratorieanalyse, fordi de ikke kan påvises visuelt.
| Stof eller affaldstype | Typiske steder i boligen | Hvorfor det kræver særskilt håndtering |
|---|---|---|
| Asbest | Tag, loft, kælder, badeværelse, køkken, rørisolering, vinyl, fliseklæb | Fibre kan frigives ved brud, boring og nedtagning |
| PCB | Fuger, termoruder, gulvspartler, maling, kabler, gulvbelægning | Kan forurene støv, materialer og andet byggeaffald |
| Bly | Ældre maling, taginddækning, metaldele | Blystøv kan opstå ved slibning og nedrivning |
| Kviksølv | Lyskilder, visse ældre installationer og elektronik | Må ikke i restaffald og kræver særskilt aflevering |
| Batterier og elektronik | Alarmanlæg, fjernbetjeninger, værktøj, hvidevarer, småapparater | Kan indeholde bly, kviksølv, cadmium og flammehæmmere |
Hvor findes asbest i boligen?
Asbest findes stadig i mange bygninger opført i perioden fra tidligt i forrige århundrede og frem til forbuddet. Ifølge Arbejdstilsynet kan asbest stadig findes i boliger opført fra 1900 til 1990, og materialet kan sidde flere steder, end de fleste regner med.
Typiske asbestholdige materialer er cementskifer, cementbølgeplader, tagpap, vinyl, støbegulve, fliseklæb, asbestholdigt materiale og isolering omkring elkabler. Det betyder, at både tag, gulv, loft, kælder, køkken og badeværelse kan være relevante at undersøge, hvis du står foran en renovering.
Risikoen opstår især, når materialet beskadiges. Så længe et asbestholdigt materiale ligger urørt og er intakt, er situationen en anden end ved nedbrydning, boring, skæring eller nedtagning. Det er arbejdet med materialet, der gør det kritisk.
I praksis er det ofte disse steder, der giver anledning til mistanke:
- Eternittag og facadeplader
- Vinylgulve og ældre gulvopbygninger
- Fliseklæb i badeværelser
- Rørisolering i kældre og teknikrum
- Tagpap og visse loftsbeklædninger
I ældre boliger i København, på Vestegnen, i Roskilde og andre steder på Sjælland ses det samme mønster igen og igen. Materialerne er almindelige, og derfor bør man stoppe op, før man går i gang med nedrivning med koben, vinkelsliber eller boremaskine.
Hvor findes PCB i fuger, ruder og gulve?
PCB er et miljøskadeligt stof , som stadig findes i mange bygninger fra perioden 1950 til 1977. Det blev brugt, fordi det gjorde materialer fleksible og holdbare, men i dag giver det store problemer ved renovering og nedrivning.
De mest kendte steder er fugemasser omkring vinduer og facadeelementer. Men PCB kan også forekomme i spartelprodukter, gulvspartler, gulvbelægning, slidstærk maling, beton, termoruder og kabler. Det er en vigtig pointe, fordi mange kun leder ved vinduesfuger og overser resten.
PCB kan sprede sig til støv og til de materialer, der ligger tæt på kilden. En enkelt forurenet fuge kan derfor gøre andet affald svært at genanvende. Hvis man bare river løs og samler alt i samme container, kan rent affald ende som forurenet affald.
Her er laboratorieprøver ofte nødvendige. PCB kan ikke bare vurderes ud fra farve, lugt eller overflade. Det gælder også, hvis huset allerede er delvist renoveret, for nye lag maling eller nyere overflader skjuler ikke nødvendigvis det, der ligger nedenunder.
Hvor findes bly, kviksølv og andet farligt affald?
Bly dukker ofte op i ældre maling og i nogle tag- og metaldele. Det bliver især et problem, når overflader slibes, brydes ned eller skæres fri, fordi bly så kan ende som fint støv på gulve, værktøj og inventar.
Kviksølv findes typisk ikke som en del af selve væggen eller taget, men i lyskilder og visse ældre installationer. Sparepærer, lysstofrør og nogle typer elektronik kræver derfor særskilt aflevering. Det samme gælder mange batterier, som kan indeholde bly, kviksølv eller cadmium.
Elektronikaffald er en kategori, mange undervurderer under en ombygning. Et gammelt ventilationsstyring, et alarmanlæg, en dørtelefon eller udtjente armaturer skal ikke bare smides i byggeaffaldet. Ifølge Borger.dk kan elektronik indeholde miljøskadelige stoffer som kviksølv, bly og bromerede flammehæmmere.
Når boligen ryddes, er det især disse ting, man skal holde adskilt:
- Batterier: Må ikke blandes i restaffald eller byggeaffald
- Lyskilder: Skal afleveres efter kommunens indsamlingsordning
- Elektronik: Sorteres særskilt på grund af tungmetaller og andre problemstoffer
- Malingrester og kemikalier: Skal håndteres som farligt affald, hvis indholdet kræver det
- Blyholdige bygningsdele: Skal holdes adskilt fra rent nedrivningsaffald
Tjærestoffer og andre problemstoffer kan også forekomme i ældre byggeri, især i visse tag- og tætningsmaterialer. Derfor er det sjældent nok kun at kigge efter én type forurening.
Hvad kræver reglerne for miljøfarligt affald?
Reglerne går i hovedtræk ud på tre ting. Du skal kende materialet, holde forurenet affald adskilt og bortskaffe det korrekt. Hvis du ikke gør det, kan du både sprede forureningen og gøre resten af affaldet dyrere og sværere at håndtere.
Miljøstyrelsen vurderer, om bygge- og anlægsaffald er farligt, ud fra affaldets type, kilde, sammensætning, koncentration af farlige stoffer og fysiske egenskaber. Det betyder, at to bunker, der ligner hinanden, ikke nødvendigvis skal behandles ens.
Ved renovering og nedrivning af ældre bygninger skal man ofte starte med en screening. Hvis screeningen giver mistanke, går man videre med prøver og kortlægning. Ved PCB-holdigt affald gælder der også krav om tydelig adskillelse og mærkning, så det ikke blandes med uforurenet affald.
En normal proces ser ofte sådan ud:
- Mistanke og afgrænsning: Man ser på byggeår, materialer og hvor i bygningen der er risiko.
- Prøvetagning og analyse: Udvalgte materialer sendes til laboratorium, når stoffet ikke kan fastslås sikkert på anden måde.
- Plan for arbejdet: Områder afskærmes, materialer demonteres i den rigtige rækkefølge, og affald sorteres løbende.
- Emballering og bortskaffelse: Affald pakkes, mærkes og afleveres efter de kommunale og faglige krav.
Hvis du springer de første trin over, flytter problemet sig bare. Det stemmer med den praksis, Asbestfri Bolig beskriver i sin gennemgang af asbest i gulvbelægning og vinyl, hvor almindelige overflader først bliver et reelt problem, når de brydes op uden forudgående afklaring. Et enkelt forkert snit i en plade eller en fuge kan sprede støv og forurening til resten af huset.
Hvad sker der, hvis man ikke reagerer i tide?
Det korte svar er, at problemet ofte bliver større og dyrere. Ikke altid fra den ene dag til den anden, men når materialet først bliver forstyrret, breder konsekvenserne sig hurtigt.
Det gælder især ved renovering. Mange tror, at den farlige del kun er selve materialet, men det er lige så meget støv, rester, emballage og det affald, der bliver blandet sammen med det. Så bliver en lille opgave til en større oprydning.
For en boligejer kan det betyde pause i håndværksarbejdet, flere analyser, ekstra rengøring og ny sortering af affald. For en erhvervsejendom kan det også betyde længere stilstand i lokaler, der skulle have været taget i brug.
Pris og tidsforbrug ved håndtering af miljøfarligt affald
Prisen afhænger først og fremmest af, hvad der er fundet, og hvor meget der er tale om. En mindre, afgrænset opgave med få materialetyper er noget andet end en ældre ejendom med både mistanke om asbest, PCB og bly i flere bygningsdele.
Adgangsforhold, behov for afskærmning, antal prøver, sortering og deponeringskrav påvirker også regningen. Derfor giver det sjældent mening at gætte ud fra kvadratmeter alene.
Tidsforbruget svinger på samme måde. Nogle sager kan afklares hurtigt med få prøver og en klar plan. Andre kræver flere analysepunkter, koordinering med kommunen og trinvis nedtagning, fordi materialerne ligger oven i eller tæt op ad hinanden.
Hvis du har mistanke om miljøfarligt affald i en bolig eller erhvervsejendom i Region Hovedstaden eller på Sjælland, kan du kontakte DD Nedrivning & Skadeservice for en konkret vurdering. Du kan også bruge tilbudsberegneren på dd-nedrivning.dk, hvis du vil have et første overblik over opgaven.